
Fender American Standard Stratocaster RW Olympic White
12.199,00 DKK
El-guitar med krop af elletræ, ahornhals med gribebræt af rosentræ, tremolo og 3 Custom Shop fat 50´s pickupper. Inkl. standard kasse.
Fender American Standard Stratocaster er en hævdvunden klassiker - Selve essensen af Strat tone - og den er stadig en skønhed at se på, høre og at spille på. Hvis du ikke har prøvet den så er du gået glip af noget!
Fenders American Standard Stratocaster er vel nok den mest genkendte og anerkendte elguitar nogensinde, der findes stort set ikke nogen guitar som stratocasteren som har haft samme gennemgribende indflydelse på hvordan vi opfatter elguitaren som instrument. Fender Stratocasteren er, siden Leo Fender opfandt den i 1954, løbende blevet forbedret og tilpasset, således at den til enhver tid er optimeret til de krav og ønsker som nye generationer af guitarister har til hvordan en rigtig Strat skal lyde og spille. Det kom derfor ikke som nogen overraskelse da Fender i 2008 bekendtgjorde at hele American Standard serien skulle opgraderes og forbedres. American Standard Serien er Fenders hjerteblod, så Fender har været omhyggelige og grundige i deres arbejde men nu er den her endelig - Den nye Fender American Standard.
American Standard Stratocaster kommer med en klassisk Strat dobbelt cutaway formet krop lavet af elletræ. Standard konturer og mål er bibeholdt således at selv en gammel Stratocaster fan vil føle sig hjemme på den nye forbedrede model. Den hvide plast slagplade på kroppen tjener som dækplade for elektroniken. Der er ingen bindinger eller top træ. Broen er en original Fender tremolo med strengene ført igennem kroppen og seks individuelt justerbare sadler. På pickup området finder du den største forbedring, Stratocasteren er nu udrustet med ægte Fender Custom Shop Fat `50s Strat pickupper. De styres via et standard layout af master volume og to tonekontroller. Pickup skifteren er en standard fem-position klinge. Halsen er lavet af ahorn og er udstyret med en moderne C-kontur. Halsen er monteret på kroppen via den traditionelle fire-bolt bolt-on metode. gribebrætet er udført i rosentræ med 22 bånd, dot indlæg og med en radius på 9,5".
Specifikationer Fender American Standard Stratocaster
Krop: Elletræ
Lakering: Urethane
Hals: Ahorn
Konstruktion: Bolt-on
Hals profil: Modern C
Mensur: 25.5"
Gribebræt: Ahorn eller rosentræ
Radius: 9.5"
Bånd: 22
Stol: 2-Point Synchronized Tremolo with Bent Steel
Stemmeskruer: Deluxe Staggered
Pickupper: 3 styk x Custom Shop Fat 50s Single-coil
Kontroller: 1 x Volume, 2 x Tone, 5-vejs switch
Inklusiv original Fender guitarkasse
